Budgettet, der skal holde den første måned alene: sådan sætter du tallene op
Den første måned i egen bolig er aldrig en gennemsnitlig måned. Der kommer udgifter, som kun kommer én gang, og der kommer indtægter, som ikke er faldet på plads endnu. Derfor giver det sjældent noget at lave et budget for et helt år. Det, der virker, er et budget for de første fire uger og et for den måned, hvor alt kører normalt.
Kort om artiklen: Her får du overblikket over de udgifter, der kommer med det samme, de satser du kan regne med, og en rækkefølge for de fire første uger.
Start med at kende din indtægt præcist
Alt andet i budgettet er et skøn. Indtægten er ikke, og den kan slås op. su.dk oplyser i oversigten over satser
, at grundsatsen for hjemmeboende i 2026 er 1.154 kr. om måneden før skat, mens udeboende på en videregående uddannelse får 7.426 kr. før skat. Samme sats, 7.426 kr., gælder for udeboende på en ungdomsuddannelse, når man er 20 år eller derover, mens udeboende på 18 til 19 år med en særlig godkendelse får 4.764 kr. plus et eventuelt tillæg, der afhænger af forældrenes indkomst.
Springet fra hjemmeboende til udeboende er altså fra 1.154 kr. til 7.426 kr., altså 6.272 kr. mere om måneden før skat. Det lyder som en stor forskel, og det er den, indtil man lægger boligudgiften ind. Derfor er det første regnestykke, der skal laves, ikke hvad man får, men hvad der er tilbage, når boligen er betalt.
Det, der skal findes frem, før du flytter
Den slags vejledninger er lettere at følge, når man har samlet oplysningerne på forhånd. Hverdagenshelte.dk er et godt sted at slå det op, fordi vejledningerne til voksenlivet for de 15-25-årige er delt op i de ti emner, der faktisk rammer på samme tid, blandt andet økonomi, bolig, det offentlige, uddannelse og karriere, og fordi telefonbogen samler de numre, man ellers skal lede efter, for eksempel Skattestyrelsen og lægevagten.
Listen nedenfor er det, der typisk skal være på plads i løbet af den første uge:
- Adresseændring, så post og digitale breve kommer det rigtige sted hen
- Aftale om el og vand, og en note om, hvad målerne står på ved overtagelsen
- Indboforsikring, fra den dag tingene står i boligen
- Læge i den nye kommune, hvis du er flyttet væk fra din gamle
- Et overblik over, hvornår i måneden hver fast udgift trækkes
De fire første uger, sat i rækkefølge
- Uge 1: skriv alle faste udgifter op med beløb og trækdato. Ikke en samlet sum, men en kalender.
- Uge 1: læg engangsudgifterne i en separat liste. De hører ikke i månedsbudgettet.
- Uge 2: før alle udgifter i en uge, også de små. Det er dem, skønnet plejer at ramme ved siden af.
- Uge 3: sammenlign den faktiske uge med dit skøn, og ret skønnet, ikke virkeligheden.
- Uge 4: læg et fast beløb til side samme dag, som indtægten kommer, uanset hvor lille beløbet er.
Engangsudgifter hører ikke i månedsbudgettet
| Udgiftstype | Hvornår den kommer | Hvor den hører i budgettet |
|---|---|---|
| Depositum | Ved indflytning | Engangsliste, ikke månedsbudget |
| Møbler og køkkengrej | De første to måneder | Engangsliste, spredt over flere måneder |
| Forsikring | Hver måned eller hvert kvartal | Månedsbudget, med trækdato |
| El og vand | Typisk hvert kvartal | Månedsbudget, som en tolvtedel |
| Transport til studie | Hver måned | Månedsbudget, fast post |
Den fejl, der gør flest budgetter ubrugelige, er at blande de to lister sammen. Lægger man depositum og møbler ind i den første måned, ser måneden ud som en katastrofe, og så holder man op med at føre budget. Holder man dem adskilt, kan man se, at måneden faktisk balancerer, og at det er opstarten, der skal dækkes.
Kort opsamling
Slå din egen sats op frem for at regne med et tal, du har hørt. Hold engangsudgifter og faste udgifter på to lister. Og før en enkelt uge præcist, inden du beslutter dig for, hvad en måned koster. Så har du et budget, der kan rettes, og ikke et, der skal laves om.